Hørsholmvejr har fået en ny hjemmeside
Hørsholmvejr har fået en ny hjemmeside. Den gamle var bygget på Meteotemplate, som ikke længere vedligeholdes, og i stedet for at lappe på noget der langsomt faldt fra hinanden, byggede jeg det hele om fra bunden.
Tanken med forsiden er, at den skal kunne svare på det man som regel kommer for: hvordan er vejret lige nu, hvordan har det været i dag — og hvordan bliver det?
Det sidste er der gjort noget særligt ud af. Prognoserne henter fra flere kilder på én gang: DMI og YR, som de fleste kender, sammen med den europæiske ECMWF-model — den som blandt andre TV 2 Vejret bygger sine udsigter på — og et par andre af de store internationale modeller. I stedet for at klikke rundt mellem forskellige apps og sider for at se om de er enige, ligger de her side om side, lige til at sammenligne. Er de enige, kan du regne med det. Er de uenige, er det også værd at vide.
Undervejs har jeg brugt en del tid på at tænke over hvad der egentlig er værd at vise. Vejrdata bliver hurtigt til et instrumentbræt med tal i alle retninger, og det er ikke det samme som at være nyttigt. Mit udgangspunkt har været, at siden kun må vise noget den faktisk ved — hellere et tomt felt end et gæt der ser ud som en måling. Du kan læse mere om tankerne bag længere nede på siden.
Selve vejrstationen er den samme som altid: samme Davis-udstyr på samme mast, samme målinger hvert tiende sekund. Det er kun vejen fra stationen til din skærm der er ny.
Der er helt sikkert ting jeg har overset, og ting der ser skæve ud på en skærm jeg ikke selv har. Sig endelig til — skriv til mig her.
Vi vil hjælpe folk med at forstå det lokale vejr
Hørsholmvejr hjælper mennesker med at forstå det lokale vejr — ved at vise virkeligheden, som den er.
Siden udspringer af en privat vejrstation, der har målt i Hørsholm siden 2004. Den er drevet af nysgerrighed og et ønske om ærlighed omkring vejret — ikke af kommercielle hensyn. Der er ingen produkter at sælge og ingen tal, der pyntes. Vi viser målingerne og prognoserne, som de er, og vi siger til, når noget er usikkert.
Et af områdets højeste punkter, målt efter bogen
Stationen står på et af områdets højeste punkter med frit udsyn. Der er målt her siden 2004, og udstyret blev opgraderet i 2018. Instrumenterne er placeret og passet efter anerkendte retningslinjer, så de er retvisende, og udgør en valid datakilde over tid.
Udstyret der anvendes til målingerne er en Davis Vantage Pro 2 med blæserventileret strålingsskærmet termometer i 2,25 m over jorden, regnmåler med præcision på 0,2 mm efter WMO's retningslinjer, solindstrålingssensor samt vindmåler i WMO-standard 10 meters højde. Vejrstationens basestation har fået indbygget en ekstra specialserver — Meteobridge Nano SD — der er hjernen i dataopsamling og videresendelse.
Vi måler vinden som den er — lige her
Vindmåleren er placeret i de korrekte standard WMO 10 meters højde, og vi er et af de højeste punkter i området. Men vi vil ofte måle lidt lavere vind end den forudsagte. Det skyldes primært to ting.
- Mod vest er der ikke helt frit: en smal stribe træer langs Alsvej — de nærmeste omkring 35 meter vest for stationen — påvirker vestlige vinde.
- Selv om vi ligger noget højere end de omgivende huse, skaber bebyggelse stadig friktion, så vinden er svagere end over åbent, fladt land uden forhindringer.
Vi måler altså vinden som den er, men som den er lige her — ikke som den er i det åbne land eller over vand.
Stationen deler også sine målinger med flere eksterne vejrtjenester, bl.a. YR, Windy, Weather Underground og Weathercloud.
De enkelte målinger opdateres i hver sin kadence — det er derfor tallene på forsiden bevæger sig i forskellig takt:
- Vind & vindretning2,5 s
- Temperatur10 s
- Nedbør & regnintensitet20 s
- Luftfugtighed1 min
Valgene bag sitet
Et vejrsite er en række valg om hvad man viser, og hvad man lader være. Her er de vigtigste.
Vi viser modellerne uenige
Vi kunne vise ét tal for i morgen. I stedet viser vi seks modellers bud og markerer, hvor enige de er. Når modellerne er uenige, er usikkerheden stor, og det er værd at vide, før man planlægger noget udendørs. Spredningen er ikke støj. Den er en del af prognosen.
Prognosegrafens fortid er en efterberegning
Til venstre for «nu» ser modellerne næsten altid rigtige ud. Det er de ikke. Kurven bagud er beregnet med data, modellen ikke havde, da den skulle gætte. Vi viser den for sammenhængens skyld, men den er ikke et bevis på, at modellen ramte.
Millimeter og procent står hver for sig
Nedbør er to spørgsmål: hvor sandsynligt er det, og hvor meget bliver det? 30 % og 8 mm er ikke det samme som 80 % og 1 mm, selv om ét samlet tal let ville få dem til at ligne hinanden. Derfor holder vi dem adskilt.
En streg er ikke et nul
En streg betyder, at vi ikke har tallet. Et nul betyder, at vi har målt nul. De to ting bliver aldrig blandet sammen. Det lyder som en detalje, men det er forskellen på at vide noget og på at fylde et hul ud.
Skyer måler vi ikke
Vi har ingen skysensor. I stedet bruger vi en tilnærmet beregning ud fra solindstrålingen og solens højde på himlen til at estimere skydækket. Vi arbejder på en udvidet udgave af den model, som inddrager flere målekilder.
Fordi det er en beregning og ikke en direkte måling, bruger vi vores egne tre trin — solskin, letskyet, overskyet — i stedet for meteorologiens oktaskala, som forudsætter en observatør eller en skyhøjdemåler. Låner vi ordene, låner vi en præcision vi ikke har. Og kan vi ikke afgøre det, for eksempel når solen står lavt, siger vi det hellere end at gætte.
Historikken starter 16. juli 2026
Stationen har målt siden 2004, men denne udgave af sitet har sin egen database, og den blev startet 16. juli 2026. De ældre målinger findes og skal ind på et tidspunkt. Indtil de er her, viser vi ikke rekorder og normaler, vi ikke kan dække.
Vi gemmer prognoserne, som de så ud
Fire gange i døgnet gemmer vi, hvad hver af de seks modeller forudsagde. Ingen af dem bliver rettet bagefter. Når vi har tilstrækkeligt med data, vil vi sammen med de forskellige prognoser også kunne fortælle, hvor præcise de enkelte modeller er til at forudse vejret netop her. Så bliver det en objektiv måling, om det er YR, DMI eller en helt tredje model, der i virkeligheden er bedst.
To lag, seks modeller — og vi viser spredningen
Prognoserne bygger på seks vejrmodeller i to lag. Først det lokale lag, som fanger detaljer tæt på: DMI Harmonie, YR (MET Nordic) og ICON D2. Derefter det globale lag, som rækker længere frem: ECMWF, ICON Global og GFS.
Vi udpeger ikke én sandhed. I stedet viser vi, hvor enige modellerne er — for spredningen er selve informationen. Konkret:
- Enigheds-chipsgrøn = enige · rav = nogenlunde · rustrød = uenige (formen på prikken gentager farven for farveblinde)
- Revisionspile▲/▼ når en dag er justeret ≥ 1,0 °C eller ≥ 2 mm siden forrige kørsel
- Konfidens-fadedag 5–7 tones ned, fordi usikkerheden vokser så langt frem
Ærligt om grafen: grafens fortids-segment er den seneste kørsels hindcast — modellens egen tilbageskrivning af timerne, der allerede er gået. Det får modellerne til at se en anelse bedre ud end deres reelle prognoseevne. Den ægte facitliste bygger vi i baggrunden ved at arkivere hver prognose på udgivelsestidspunktet, så vi senere kan holde model mod virkelighed uden at snyde.
«mm · %» — mængde og sandsynlighed hver for sig
Nedbørslinjen viser to ting adskilt. mm er spændet i forventet mængde på tværs af modellerne — et interval, ikke et gennemsnit. % er sandsynligheden for nedbør, opgjort som medianen af de modeller, der overhovedet leverer en sandsynlighed (i praksis kun ECMWF og GFS). Leverer ingen en sandsynlighed, udelader vi procenten frem for at gætte.
Husk forskellen på observation og model: radaren på Radar viser, hvad der faktisk falder lige nu, mens prognosegraferne viser, hvad modellerne forventer. Det er to forskellige ting, og vi holder dem adskilt.
Intet element viser data, vi ikke har
Intet element på sitet viser data, vi ikke har.
Ser du alligevel noget der ikke stemmer, så skriv til mig — det er den hurtigste vej til at få det rettet.
Det er byggereglen bag hele siden. Har vi ikke en måling, opfinder vi den ikke. Falder en sensor ud, viser vi ærligt, at data er pausede — vi gætter ikke videre. Stale-markeringer og dataalder står synligt frem for at blive skjult.
Det gælder også historikken. Måleserien i det nye system starter 16. juli 2026 og vokser dag for dag — at arkivet synligt vokser, er i sig selv et troværdighedssignal. Den ældre historik tilbage til 2004 (fuldt troværdig fra 2018-opgraderingen) importeres i en senere udgave. Vi lover ingen dato for det.
Et live-blik mod horisonten
Stationen har haft et live webcam i mange år, og billedet er integreret på både YR og Windy. Landemærker med afstande hjælper med at aflæse sigtbarhed og vejr direkte i billedet.
Sådan ser kameraet
Webcam-billedet har fem indbrændte pejlemærker ved horisonten. De viser retningen til kendte steder i omegnen — ikke at stedet nødvendigvis kan ses. De farvede linjer på kortet svarer til de farvede mærker i billedet, og navnene står i samme rækkefølge fra venstre mod højre begge steder.
Kameraets effektive vandrette synsfelt er ca. 90° efter linsekorrektion og beskæring.
Afstandene er målt i kort og afrundet til nærmeste 50 meter. De er en størrelsesorden, ikke en landmåling.
Positionerne i billedet gælder for netop denne linsekalibrering og beskæring. Ændres de, fjernes pejlemærkerne automatisk, indtil de er målt op igen — vi viser hellere ingen pejling end en forkert.
Hvor tallene kommer fra
Den primære kilde er vores egen station. Alt «lige nu», alle rekorder og alle nedbørssummer stammer derfra. Prognoserne henter vi fra de seks modeller via Open-Meteo, og radaren er et Windy-embed.
- Egen station — Davis Vantage Pro 2 primærkilde
- Open-Meteo.com prognosemodeller · CC BY 4.0
- Windy radar-embed & webcam
Stationen deler også sine målinger med flere eksterne vejrtjenester, bl.a. YR, Windy og Weathercloud, m.fl.
Hvilken udgave ser du?
Sitet bygges og deployes fra et versionsstyret repository. Den udgave du kigger på lige nu, er stemplet nedenfor — den er med, hvis du sender feedback, så en fejl kan kobles til præcis den kode der lå ude.
- Udgave65550c8
- Bygget2. august 2026 kl. 21:19